Bringer mennesker med samme passion sammen.
Den Selveejende tanke
Hvad betyder det at en institution er selvejende
EN POSITIV FORSKEL DER GIVER MANGFOLDIGHED
Selvejende daginstitutioner drives på nogle om- råder efter samme regler som de kommunale daginstitutioner. Men der er også områder, hvor der er store forskelle. Denne informationsfolder giver et overblik over de vigtigste forskelle.
Selvstændig juridisk enhed
Selvejende daginstitutioner drives af en bestyrelse, som er en selvstændig juridisk enhed. Det vil sige, at bestyrelsen er ansvarlig for institutionens økonomi og ansatte, ligesom den kan træffe endelige beslut- ninger på en række områder indenfor de rammer, som lovgivning mv. sætter. Vi omtaler ofte disse områder, som ”de selvejende kronjuveler”.
Den selvejende daginstitution drives og reguleres af en driftsoverenskomst indgået mellem bestyrelsen og kommunalbestyrelsen. En selvejende daginsti- tution kan eje sin bygning og grund. Bestyrelsen
for den selvejende daginstitution kan forhandle drifts- og udviklingsspørgsmål med kommunen, som aftalepart.
En kommunal institution drives og reguleres af kom- munen som arbejdsgiver og ejer af institutionen,
og dens forældrebestyrelse har ikke en selvstændig forhandlings- og aftaleret.
Mulighed for gaver, arv og socialøkonomi
I modsætning til de kommunale daginstitutioner kan de selvejende også modtage gaver, arv mv. Bestyrelsen må i så tilfælde beslutte rammen og principper for, hvorledes disse anvendes indenfor de gældende regler. Kommunale institutioner er en del af kommunen og kan ikke selvstændigt modtage gaver og arv.
Selvejende institutioner kan arbejde som en såkaldt socialøkonomisk virksomhed og bruge overskud fra alternative aktiviteter til børnene og formålet.
En socialøkonomisk virksomhed arbejder ud fra socialt engagement i lokalområdet med at skabe
et bæredygtigt initiativ, hvis overskud anvendes til formålet. En socialøkonomisk virksomhed er ofte eksperimenterende - og udvikler nye alternative metoder og løsninger.
Selvstændig arbejdsgiver
I selvejende daginstitutioner ligger arbejdsgiver- beføjelsen i institutionsbestyrelsen, hvor den i de kommunale ligger hos kommunalbestyrelsen. Det betyder, at det i selvejende daginstitutioner er bestyrelsen, der kan træffe endelig beslutning om en medarbejder skal ansættes, og om en medarbej- der skal afskediges eller ej. Det er også bestyrelsen for den selvejende daginstitution, der bestemmer ansættelse af lederen, dog under forbehold for kommunens godkendelse.
I kommunale institutioner ligger disse beføjelser alene hos kommunens øverste ledelse. Forældrebe- styrelserne i de kommunale institutioner har ikke arbejdsgiverbeføjelser, men maximalt en indstillings- ret omkring ansættelser.
Selvejende daginstitutioner kan få hjælp til løsning af problemer bl.a. indenfor arbejdsgiverområdet hos deres paraplyorganisation, f.eks. Frie Børnehaver og Fritidshjem. Frie Børnehavers administration delta- ger gerne i møder ude i den enkelte institution – og tilbyder lokale løsninger, f.eks. omkring forsikrings- forhold.
Selvstændig pædagogisk profil og uddannelsespolitik
Selvejende daginstitutioner drives på baggrund af et særligt formål. Dette er oftest beskrevet i institutio- nens vedtægter. Selvejende institutioner har i følge dagtilbudsvejledningen ret til at kunne arbejde ud fra sit idégrundlag og formål. Selvejende daginsti- tutioner er herudover omfattet af dagtilbudlovens krav (bl.a. pædagogiske formål og pædagogisk læreplan), men har ret til at vedtage særlige pæda- gogiske læringstemaer. I Frie Børnehaver og Fritids- hjem arbejdes der særligt med temaet ”børn og miljø”.
Bestyrelser for selvejende daginstitutioner kan fastsætte egne principper for kompetenceudvikling og har ansvar for gennemførelse af lederudviklings- samtaler. Man kan også vedtage sin egen uddannel- sespolitik. I de kommunale institutioner vil lederen ofte skulle til udviklingssamtaler på den kommunal forvaltning, ligesom det ofte er denne, der bestem- mer uddannelsespolitikken.
Selvejende daginstitutioner skal følge kommunens børnepolitik, men er ikke forpligtet på en bestemt metode.
forvaltning, ligesom det ofte er denne, der bestem- mer uddannelsespolitikken.
Selvejende daginstitutioner skal følge kommunens børnepolitik, men er ikke forpligtet på en bestemt metode.
Egen personalepolitik
Selvejende daginstitutioners bestyrelse kan vedtage sin egen personalepolitik og har instruktionsret overfor eget personale. Ledere og medarbejdere er ansat i den enkelte selvejende daginstitution med et særligt ansættelsesbrev, der gør, at de ikke af andre, f.eks. af en kommune, kan forflyttes til andre institutioner.
Kommunen har instruktionsret overfor ledere og medarbejdere i de kommunale daginstitutioner, men ikke overfor personale og ledere i de selvejende institutioner.
Kommunens personalepolitik gælder for alle ansatte i de kommunale institutioner, men ikke for medar- bejdere i selvejende daginstitutioner.
Selvejende daginstitutioner er forpligtet på at an- vende de kommunale overenskomster, men er ikke forpligtet overfor forhåndsaftalerne. Bestyrelsen har i nogle kommuner retten til at indgå aftaler om ny løn, indenfor en udmeldt budgetramme. Kommuna- le daginstitutioner er forpligtet på at anvende både de kommunale overenskomster og forhåndsaftaler. Kommunen er bevillingsmyndighed, men er ikke arbejdsgiver og har derfor ikke instruktionsret i de selvejende daginstitutioner.
Selvstændige ytringer
Ledere og medarbejdere i selvejende institutioner kan udtale sig offentligt (under ansvar overfor be- styrelsen og lovgivningen) om kommunale politikker m.v. Kommunalt ansatte ledere kan som instituti- onsledere ikke offentligt udtale sig frit i forhold til deres kommunale arbejdsgiver – de har en loyali- tetsforpligtelse overfor kommunen. Den selvejende leder har derimod en loyalitetsforpligtelse overfor sin bestyrelse.
Den selvejende daginstitutions bestyrelse kan udtale sig om institutionens forhold, være høringspart og
deltage i den offentlige debat om børnepolitik og forandringer på børneinstitutionsområdet.
Forældrebestyrelsen i en kommunal daginstitution vil også kunne udtale sig – de vil dog ofte blive hørt som brugere, mens de selvejende har en anden vægt, da de tillige er leverandører, og i nogle tilfæl- de også ejere af ejendommen, som institutionen har til huse i. Begge bestyrelsestyper kan sende forslag og ideer til kommunen.
Størst mulig indflydelse til forældre og frivillige
I selvejende daginstitutioner har forældre del i ar- bejdsgiverretten og stor medindflydelse på, hvor- ledes denne forvaltes. I selvejende daginstitutioner har bestyrelsen et udmeldt budget, måske ejendom og en formue at beskytte og vedligeholde. Det giver store muligheder for at få medindflydelse på prioriteringer og hvilke forandringer, der skal finde sted. Selvejende daginstitutioner var først med at give maximal forældreindflydelse og har derfor en lang tradition for at lytte til forældrenes forslag og holdninger.
Mange selvejende daginstitutioner har opbygget traditioner og aktiviteter, der inddrager hele fa- milien og er dermed også et sted, hvor der dannes mange nye netværk. Selvejende daginstitutioner er ofte med i en paraplyorganisation, der er med til at kæmpe for de bedst mulige forhold for børn og unge. Den selvejende daginstitution er på denne måde en del af ”foreningsdanmark”, som sætter borgerinddragelse højt på dagsordenen, og er i mange lokale områder en del af det kit, der giver sammenhængskraft.
Den selvejende driftsform er med til at sikre, at der ikke opstår et monopol på driften af børneintitutio- nerne. Den selvejende daginstitutions driftsform er et godt alternativ, der ud fra civilsamfundets tanker og ideer, skaber nye ideer og giver kontraster til den kommunale organisation. Eksistensberettigelsen er, at man gør en forskel på baggrund af, at man har egne værdier og et særligt formål - og at frivillige har bestemmende indflydelse.
På omstående side har vi udarbejdet en oversigt over forskellene mellem selvejende og kommunale daginstitutioner. Lighederne er udeladt i denne omgang.